Oprettelsen af det umayyadiske og abbasidiske kalifat markerer to vigtige perioder i islamisk historie. Disse kalifater spillede en afgørende rolle i udviklingen af islam som en verdensreligion og formede også det politiske landskab i Mellemøsten i flere århundreder. I denne historie vil vi udforske både oprettelsen og faldet af de umayyadiske og abbasidiske kalifater.

Oprettelsen af det umayyadiske kalifat kan spores tilbage til begyndelsen af islamisk historie. Efter profeten Muhammads død i 632 e.Kr. skulle hans efterfølger vælges som leder af den muslimske verden. Denne proces blev kendt som valget af kalif, der betyder "efterfølger" på arabisk. Valget af den første kalif blev en kilde til konflikt mellem to grupper af muslimer: de, der støttede Ali, Muhammad's kusine og svigersøn, og de, der støttede Abu Bakr, en nær følgesvend af profeten.

Abu Bakr blev valgt som den første kalif, og hans korte regeringstid blev præget af militære erobringer og udbredelse af islam. Efter hans død blev Umar ibn al-Khattab valgt som den næste kalif og fortsatte med at udvide det muslimske rige. Under Umar's regeringstid blev store dele af Persien og Byzantinske rige erobret.

Efter Umar's død blev Uthman ibn Affan den tredje kalif. Uthman's regeringstid blev dog præget af øget korruption og misnøje blandt muslimerne, især i Irak og Egypten. Dette førte til en opstand mod Uthman, der førte til hans mord i 656 e.Kr.

Efter mordet på Uthman blev Ali valgt som den fjerde kalif. Ali's regeringstid blev dog også præget af interne stridigheder og konflikter med andre muslimske ledere. Den mest bemærkelsesværdige konflikt var slaget ved Siffin mod den rivaliserende kalif, Muawiyah, der tilhørte Umayyad-dynastiet.

Efter Ali's død blev Muawiyah udråbt som den femte kalif og grundlagde dermed det umayyadiske kalifat i 661 e.Kr. Dette markerede et afgørende vendepunkt i islams historie, da kalifatet blev et arveligt monarki, hvor magten blev overført gennem Umayyad-dynastiet.

Det umayyadiske kalifat var kendt for sin centralisering af magten i hovedstaden Damaskus og dets ekspansion af det muslimske rige. Under kalifatets regeringstid blev store dele af Nordafrika, Spanien og det indiske subkontinent erobret. Det var også i denne periode, at arabisk blev det dominerende sprog i den muslimske verden.

Imidlertid blev det umayyadiske kalifat også mødt med modstand og utilfredshed fra forskellige grupper, især fra dem, der var utilfredse med dynastisk arv og centraliseringen af magten. Denne utilfredshed kulminerede i et oprør i 750 e.Kr., hvor abbasiderne, en gren af profeten Muhammads familie, blev udråbt som de nye kaliffer.

Oprettelsen af det abbasidiske kalifat markerede en ny æra i islamisk historie. Abbasiderne flyttede hovedstaden fra Damaskus til Baghdad og etablerede et mere åbent og inkluderende styre. De søgte også at forfølge en mere kulturelt og videnskabeligt orienteret politik og støttede især oversættelsen af græske og persiske værker til arabisk.

Abbasiderne regerede i flere århundreder og oplevede en blomstrende periode af islamisk kunst, videnskab og litteratur. Denne periode blev kendt som "den islamiske gyldne tidsalder", hvor store lærde som Al-Kindi, Al-Farabi og Ibn Sina opstod.

Imidlertid begyndte det abbasidiske kalifat gradvist at miste sin magt og autoritet. Interne konflikter, korruption og invasioner fra eksterne magter svækkede kalifatet. I det 9. århundrede begyndte også regionale dynastier som Fatimiderne i Egypten og Samaniderne i Persien at udfordre abbasidernes overherredømme.

I det 13. århundrede blev det abbasidiske kalifat reduceret til en symbolsk rolle under mongolernes invasion af Mellemøsten. Selvom kalifatet fortsatte med at eksistere i forskellige former og under forskellige dynastier i flere århundreder, mistede det sin politiske og religiøse autoritet.

Oprettelsen og faldet af både det umayyadiske og abbasidiske kalifat var afgørende øjeblikke i islamisk historie. Disse kalifater bidrog til udbredelsen af islam og formede det politiske landskab i Mellemøsten i flere århundreder. Selvom de begge oplevede perioder med storhed og kulturel blomstring, blev de også udfordret af interne og eksterne faktorer, der til sidst førte til deres fald. Deres arv fortsætter dog med at påvirke den muslimske verden og islam som en verdensreligion.