Opbygningen af islamiske byer som Ramallah og Hebron var en vigtig del af den historiske udvikling i Palæstina og den bredere muslimske verden. Disse byer blev grundlagt og udviklet under det muslimske styre og blev centrale kulturelle, økonomiske og politiske centre.

Ramallah, der ligger i det centrale Palæstina, har en lang historie, der går tilbage til oldtiden. Byen blev dog først en vigtig by under det muslimske styre. Efter muslimernes erobring af Palæstina i det 7. århundrede e.Kr. blev Ramallah en del af det muslimske kalifat og blev en vigtig handelsby og et knudepunkt for kulturel og intellektuel udveksling.

I løbet af det muslimske styre blev Ramallah udviklet og udvidet. Byen blev forsynet med vandkanaler og vandforsyningssystemer, der gjorde det muligt for landmændene at dyrke afgrøder og forsyne byen med fødevarer. Der blev også opført moskeer, skoler og offentlige bygninger, der blev centrum for byens religiøse og kulturelle liv.

Ramallah blev også kendt for sin tekstilindustri og håndværk. Byen var berømt for sin produktion af tekstiler og tæpper, der blev eksporteret til andre dele af det muslimske rige og Europa. Ramallahs håndværkere var dygtige i deres arbejde og blev kendt for deres fine kvalitet og design.

I løbet af det 16. og 17. århundrede blev Ramallah en del af det osmanniske rige. Under det osmanniske styre blev byen yderligere udviklet og udvidet. Der blev opført flere offentlige bygninger, som paladser og karavanserai, der blev brugt som handelscentre og gæstehuse for rejsende. Moskeerne blev også restaureret og forsynet med fine arkitektoniske detaljer.

Hebron, der ligger i det sydlige Palæstina, har en endnu længere historie og har været beboet i flere tusinde år. Byen blev dog også et vigtigt centrum under det muslimske styre. Efter muslimernes erobring af Palæstina blev Hebron et religiøst centrum for muslimerne, da byen huser den berømte Al-Khalil-moskeen, der er dedikeret til patriarken Abraham.

Under det muslimske styre blev Hebron udviklet og udvidet. Byen blev centrum for handel og økonomisk aktivitet i regionen. Der blev opført markeder og handelsgader, hvor handlende fra hele regionen kunne mødes og handle med hinanden. Hebrons handel blomstrede, og byen blev kendt for sine markeder og handelsmænd.

Hebron var også et vigtigt kulturelt og intellektuelt centrum. Byen husede skoler, biblioteker og lærde, der studerede religion, filosofi, litteratur og videnskab. Hebrons lærde var kendt for deres dybdegående viden og bidrog til den intellektuelle udvikling i regionen.

Under det osmanniske styre blev Hebron yderligere udviklet. Byen blev moderniseret, og der blev opført nye offentlige bygninger og infrastrukturer. Det osmanniske styre investerede i byens økonomi og infrastruktur og gjorde Hebron til en vigtig handels- og administrationsby.

Både Ramallah og Hebron har gennem historien været centrum for politiske og sociale bevægelser. I det 20. århundrede spillede de en vigtig rolle i Palæstinas kamp for uafhængighed og selvbestemmelse. I 1948 blev Palæstina delt, og Ramallah og Hebron blev en del af Vestbredden under jordansk kontrol. Efter Seksdageskrigen i 1967 blev de en del af det besatte Palæstinensiske område og er i dag en del af den palæstinensiske selvstyrende myndighed.

Opbygningen af islamiske byer som Ramallah og Hebron er et vigtigt aspekt af Palæstinas historie og kultur. Disse byer har overlevet århundreder og har været vidner til politiske, økonomiske og kulturelle forandringer. De er et symbol på Palæstinas rigdomme, mangfoldighed og kamp for uafhængighed og selvbestemmelse.