Opbygningen af de tidlige bystater, herunder Jeriko og Jerusalem, er en vigtig del af Palæstinas tidlige historie. Disse byer blev grundlagt af forskellige folkeslag og kulturer og spillede en afgørende rolle i udviklingen af regionen.

En af de ældste og mest kendte byer, der blev grundlagt i Palæstina, var Jeriko. Byen Jeriko har en lang og fascinerende historie, der dateres helt tilbage til omkring 8000 f.Kr. Det er en af verdens ældste kontinuerligt beboede byer og har været et centrum for handel, religion og kultur i tusinder af år.

Jeriko blev grundlagt af kanaanæerne, et semitisk folk, der migrerede til området i oldtiden. Byen var strategisk beliggende ved Jordanfloden og var omgivet af en frodig oase, hvilket gjorde det til et attraktivt sted for bosættelse. Kanaanæerne byggede befæstede mure omkring byen for at beskytte sig mod angreb og udviklede avancerede landbrugsteknikker for at dyrke afgrøder i det tørre og udfordrende klima.

Jeriko blev kendt for sine imponerende stenmure, der omgav byen. Disse mure, der er blevet bevaret i ruiner, er blevet betragtet som nogle af de ældste kendte befæstningsværker i verden. Byen blev også kendt for sin kilde, Ain es-Sultan, der forsynede byen med ferskvand og gjorde det muligt for landmændene at dyrke afgrøder som hvede, byg og dadelpalmer.

Jeriko var ikke kun en vigtig landbrugsby, men også et handelscentrum. Byen havde adgang til handelsruter, der førte til Egypten og Mesopotamien, hvilket gjorde det til et knudepunkt for handel og udveksling af varer. Handlen med produkter som korn, olivenolie og tekstiler bidrog til byens økonomiske velstand og velstand.

En anden vigtig by, der blev grundlagt i Palæstina, var Jerusalem. Byen har en lang og kompleks historie og har været et centrum for religion og politik i århundreder. Jerusalem blev oprindeligt grundlagt af kanaanæerne og blev senere et religiøst og politisk centrum for forskellige civilisationer, der kom til området.

I oldtiden blev Jerusalem kendt som en hellig by og et vigtigt religiøst center. Byen blev nævnt i flere gamle tekster, herunder bibelen, og var kendt som Zion, Davids by og Salomons by. Ifølge bibelsk tradition blev Jerusalem erobret af israelitterne under kong David og blev derefter etableret som hovedstad i det israelitiske kongerige.

Under israelitterne blev Jerusalem et religiøst centrum, hvor det første tempel blev bygget af kong Salomon. Templet blev anset for at være et sted for Guds tilstedeværelse og blev det centrale helligdom for jødedommen. Jerusalem blev også et politisk centrum, hvor kongerne regerede fra og hvor forskellige religiøse ceremonier blev afholdt.

Efter israelitternes periode blev Jerusalem erobret af forskellige imperier, herunder assyrerne, babylonerne, perserne, grækerne og romerne. Disse erobringer førte til ændringer i byens status og arkitektur. Under den romerske periode blev Jerusalem udviklet med imponerende bygninger, herunder det andet tempel, der blev udvidet af Herodes den Store.

Jerusalem forblev en vigtig by under byzantinsk, muslimsk, korsfarer og osmannisk styre. Byen blev erobret og genindtaget flere gange af forskellige magter, og dens status og betydning ændrede sig i takt med skiftende politiske og religiøse omstændigheder.

I dag er Jerusalem fortsat et vigtigt religiøst og politisk centrum. Byen er hjemsted for flere religiøse helligdomme, herunder den jødiske Vestmur, den muslimske Al-Aqsa-moské og den kristne gravkirke. Jerusalem forbliver også et centrum for politisk konflikt og har været genstand for mange internationale bestræbelser på at finde en fredelig løsning mellem de forskellige parter.

Opbygningen af de tidlige bystater i Palæstina, herunder Jeriko og Jerusalem, spillede en afgørende rolle i regionens historie. Disse byer var centrale i udviklingen af landbruget, handlen, arkitekturen og kulturen i området. Deres historie og betydning har formet Palæstinas identitet og er fortsat relevante i dagens komplekse politiske og religiøse landskab.