Muslimernes erobring af Palæstina var en afgørende begivenhed i Mellemøstens historie, der fandt sted i det 7. århundrede e.Kr. Efter at have etableret et stort muslimsk imperium under ledelse af profeten Muhammed, blev Palæstina et af målene for muslimernes ekspansion.

I begyndelsen af det 7. århundrede e.Kr. var Palæstina en del af det byzantinske rige og blev styret af kejser Heraklius. Byzantinerne havde kontrolleret regionen i flere århundreder og havde etableret deres administration og kristendommen som den dominerende religion. Imidlertid var regionen også præget af politisk uro og religiøs splittelse.

I år 610 e.Kr. modtog profeten Muhammed åbenbaringer fra Gud, der blev nedskrevet i Koranen og blev grundlaget for Islam. Muhammed begyndte at prædike Islam og opfordrede folk til at omvende sig til den ene Gud og følge hans lære. Med tiden blev hans tilhængere større og stærkere, og de begyndte at udfordre det etablerede politiske og religiøse system.

I 622 e.Kr. blev Muhammed tvunget til at forlade sin hjemby Mekka og flygte til byen Medina. Dette blev kendt som Hijra og markerede begyndelsen på den muslimske tidsregning. I Medina fik Muhammed og hans tilhængere mulighed for at organisere sig og etablere et nyt samfund baseret på Islam. De opbyggede en stærk hær og begyndte at erobre omkringliggende områder.

I løbet af de følgende år ekspanderede det muslimske rige hurtigt og erobrede store dele af Arabien og det nærliggende område. Efter Muhammeds død i 632 e.Kr. blev han efterfulgt af de første fire kaliffer, der fortsatte erobringerne og udvidede det muslimske rige. Under ledelse af de fire retfærdige kaliffer blev muslimske hære sendt til Syrien og Palæstina for at erobre disse områder.

I 634 e.Kr. invaderede de muslimske hære under kommando af kalif Abu Bakr Syrien. Byzantinerne, der var under kejser Heraklius, forsøgte at forsvare deres territorium, men de blev overvundet af de muslimske styrker, der var motiverede og godt organiserede. Efter flere års kamp blev Syrien erobret af muslimske hære i 638 e.Kr.

Efter erobringen af Syrien vendte muslimske hære deres opmærksomhed mod Palæstina. De muslimske hære under ledelse af general Khalid ibn al-Walid angreb og erobrede byer som Jerusalem, Jeriko og Hebron. Byzantinerne forsøgte at modstå den muslimske erobring, men de var underbemandede og kunne ikke modstå de muslimske hæres styrke.

Muslimernes erobring af Palæstina blev set som en befrielse af jøderne, der havde været under byzantinsk kontrol og var blevet diskrimineret og forfulgt af det byzantinske regime. Jøderne blev i stigende grad tiltrukket af det muslimske styre, der var kendt for sin religiøse tolerance og beskyttelse af religiøse mindretal. Mange jøder sluttede sig til de muslimske hære og blev en del af det muslimske samfund.

Efter erobringen af Palæstina blev regionen en del af det muslimske kalifat og blev administreret efter muslimsk lov og regler. Muslimerne respekterede og beskyttede de forskellige religiøse samfund i regionen, herunder jøderne og de kristne. Jerusalem blev et vigtigt religiøst centrum for muslimerne, og Al-Aqsa-moskeen blev opført på Tempelbjerget.

Muslimernes erobring af Palæstina førte til en stor kulturel og religiøs blomstring i regionen. Muslimerne byggede store paladser, moskeer og skoler og stimulerede økonomien og handelen. Palæstina blev et vigtigt knudepunkt for handel og kulturel udveksling mellem øst og vest.

I løbet af de følgende århundreder skiftede kontrol over Palæstina flere gange mellem forskellige muslimske og kristne magter. Korsfarerne erobrede regionen i det 11. århundrede e.Kr., men blev senere besejret af muslimske hære under ledelse af Saladin i det 12. århundrede e.Kr. Efter Saladin blev Palæstina en del af det osmanniske rige, der kontrollerede regionen indtil det 20. århundrede.

Muslimernes erobring af Palæstina er en vigtig del af regionens historie og identitet. Det var en periode med stor politisk, religiøs og kulturel forandring, der stadig har indflydelse på Palæstina i dag. Det markerede også begyndelsen på en ny æra i Mellemøsten, hvor islam blev en dominerende kraft og Palæstina blev et vigtigt centrum for muslimsk kultur og civilisation.