FN's delingsplan og oprettelsen af Israel og Palæstina i 1947 er afgørende begivenheder i historien om Mellemøsten. Disse begivenheder markerede en skillelinje i konflikten mellem jøder og arabere i Palæstina og har haft en langvarig indvirkning på regionen. I denne artikel vil vi udforske denne historie og dens betydning.

Efter Anden Verdenskrig blev spændingerne mellem jøder og arabere i Palæstina forværret. Nazityskland havde forsøgt at udrydde jøderne i Europa, og mange overlevende flygtede til Palæstina i håb om at finde sikkerhed og en ny begyndelse. Den britiske regering forsøgte dog at begrænse jødisk immigration og bosættelse for at undgå at forværre situationen med den arabisk-palæstinensiske befolkning.

I denne tid blev spørgsmålet om Palæstina taget op af De Forenede Nationer (FN), som blev dannet efter Anden Verdenskrig for at opretholde fred og sikkerhed i verden. FN nedsatte en særlig kommission, kendt som UNSCOP (United Nations Special Committee on Palestine), for at studere situationen i Palæstina og komme med anbefalinger til en løsning.

I september 1947 offentliggjorde UNSCOP sin rapport, der anbefalede delingen af Palæstina i en jødisk stat, en arabisk stat og en internationalt administreret by, Jerusalem. Denne delingsplan blev vedtaget af FN's Generalforsamling i november 1947 i form af resolution 181.

Ifølge delingsplanen skulle den jødiske stat omfatte områder, hvor jøderne udgjorde flertallet af befolkningen, samt nogle strategisk vigtige områder. Den arabiske stat skulle omfatte områder, hvor arabere udgjorde flertallet. Jerusalem skulle have en international status og administreres af FN.

Delingsplanen blev mødt med forskellige reaktioner fra de jødiske og arabiske samfund. De jødiske ledere accepterede planen og så den som en mulighed for at oprette en jødisk stat. De arabiske ledere og de fleste arabisk-palæstinensiske grupper afviste derimod planen og betragtede den som et brud på deres rettigheder og territorium.

Efter vedtagelsen af delingsplanen eskalerede konflikten mellem jøder og arabere i Palæstina. Voldelige sammenstød brød ud, og begge parter begyndte at forberede sig militært. Den britiske regering, der stadig havde magten i Palæstina, havde svært ved at håndtere situationen og begyndte at trække sig tilbage.

I maj 1948 trak Storbritannien sig officielt ud af Palæstina, og staten Israel blev oprettet. David Ben-Gurion, lederen af den jødiske befolkning, proklamerede oprettelsen af staten Israel og blev landets første premierminister. Denne begivenhed blev fejret af den jødiske befolkning, men blev mødt med vrede og modstand fra den arabiske befolkning og de omkringliggende arabiske lande.

Umiddelbart efter Israels oprettelse brød den arabisk-israelske krig ud. Arabiske lande som Egypten, Jordan, Syrien og Libanon gik ind i konflikten for at støtte den arabisk-palæstinensiske befolkning og for at forhindre oprettelsen af den jødiske stat. Krigen varede i ca. et år og resulterede i en israelsk sejr og en udvidelse af Israels territorium.

Efter krigen blev omkring 700.000 palæstinensiske arabere flygtninge og blev tvunget til at forlade deres hjem. Disse flygtninge og deres efterkommere udgør i dag det palæstinensiske flygtningeproblem og spiller en central rolle i den israelsk-palæstinensiske konflikt.

FN's delingsplan og oprettelsen af Israel og Palæstina i 1947 har haft en dybtgående indvirkning på regionen. Oprettelsen af Israel blev set som en sejr for zionismen og jøderne, mens det blev betragtet som en katastrofe ("Nakba") for den arabiske-palæstinensiske befolkning. Denne begivenhed markerede begyndelsen på en langvarig og kompleks konflikt mellem Israel og de omkringliggende arabiske lande.

Konflikten mellem israelere og palæstinensere fortsætter den dag i dag og har været en kilde til vold, lidelse og politisk ustabilitet i regionen. Spørgsmålet om bosættelser, flygtninge, grænser og Jerusalem er stadig uløste og er centrale udfordringer i fredsprocessen i Mellemøsten.

Løsningen på konflikten kræver diplomati, dialog og kompromis fra begge parter. Det er afgørende at arbejde hen imod en retfærdig og holdbar løsning, der anerkender og respekterer både israelernes og palæstinensernes rettigheder og interesser. FN og det internationale samfund spiller en vigtig rolle i at lette fredsprocessen og skabe betingelserne for en varig fred i regionen.